FAQ


Her finde du svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte bliver stillet. Finder du ikke svar her, eller ønsker du uddybning, sidder vi klar til at svare dig på telefon eller mail.

1. Kræves der adgang til strøm?

De mindre shapes som søjler, borde og møbler kan pustes op med en håndpumpe. De større eventtelte og portaler kræver enten brug af elektrisk eller batteridrevet pumpe. Vi tager altid udgangspunkt i en 220v pumpe (til alm. stikkontakt). Efter oppustning lukkes ventilen, og du behøver ikke længere strøm.

2. Hvor meget fylder produkterne i sammenpakket tilstand?

Mindre produkter som søjler, dåser, flasker og møbler har integreret bæretaske som let kan bæres af én person. Større produkter som eventtelte pakkes sammen i den medfølgende transporttaske, som også er en trolley med hjul. Denne kan håndteres af en enkelt person. Du kan transportere alle vores pakkeløsninger i en personbil.

3. Kan der gå hul på produkterne?

Det kan der naturligvis, men det sker yderst sjældent. Hvis man presser en kniv ind i produktet, så vil kniven penetrere både polyestercoveret og den indvendige kerne, som er lavet i TPU. Men der medfølger selvfølgelig et lappekit, så du kan være kørende igen på få minutter.

4. Hvordan passer jeg bedst på mine produkter

Sørg for at produkterne er helt tørre inden sammenpakning. Ved opstilling af telt på fx græs vil der være fordampning, som kan kondensere i toppen af teltet, sørg for at få luftet teltet, inden du pakker sammen. Når du pakker produkterne sammen bør du afslutte med at skrue alle ventilerne fast igen - herved beskytter du gevindet mod slag og stød. Ved optagning af pløkke skal der trækkes i pløkken og ikke i teltdug eller stropper. Hvis produktet (opstillet/sammenpakket) skal flyttes, skal det løftes og ikke trækkes hen over asfalt, sten mv. Køb evt. en billig presenning i et byggemarked, hvor du kan pakke produktet ud på, herved undgås støv/snavs på overfladen. Bliver produktet snavset kan det overtørres med en fugtig klud, eller evt vaskes med slange (sørg for at produktet er helt tørt inden sammenpak). Ved genstridige pletter, anbefaler vi at besøge en campingbutik og købe rengøringsartikler, som er godkendt til fortelte. Test produkterne af på et ikke synligt sted.

5. Mit produkt er utæt, hvad gør jeg?

95% af alle utætheder opstår omkring ventilerne. Sikre dig at ventilen er skruet korrekt i. Hvis der spændes hårdt mens ventilen sidder skævt, kan ventilen beskadiges. Sørg for at ventiler beskyttes ved sammenpakning (skru ventilerne på efter tømning af luft). Har du en defekt ventil, kan du let selv skifte denne, med de medfølgende reservedele. Har du fået en punktering, kan du selv forsøge at lokalisere utætheden og lappe med det medfølgende lappekit. Har du ikke mod på selv at lappe produktet, eller kan du ikke lokalisere fejlen, er du velkommen til at fremsende til vores serviceværksted. Serviceeftersyn og reparation afregnes efter tid, derfor er det vigtigt, at du laver en fyldestgørende fejlmelding, hvorved vores medarbejder hurtigere kan lokalisere og rette fejlen. En fejlmelding kunne lyde: "påkørsel af teltben 3 (markeret) i 40 cm højde. Telt knækket sammen og løsrivning af ben i toppen. Vi kan skaffe reservedele og reparere langt de fleste skader.

6. Vi har fået nyt logo eller ønsker at skifte grafikken...

Groft sagt kan man opdele prisen for et produkt i inderdelen og yderdelen. På de fleste produkter repræsenterer prisen for at skifte yderdelen med nyt printet stof ca. halvdelen af den komplette pris. Det vil sige, at du skal regne med, at du kan få skiftet grafikken for det halve af hvad du i sin tid betalte for det komplette produkt. Telte er lidt dyrere at få skiftet og messevægge er væsentlig billigere. Kontakt os for en pris.

7. Hvor mange personer skal der bruges til opsætning?

Søjler, dåser, flasker og mindre telte kan opsættes af en enkelt person, mens store portaler og telte bør opstilles af to eller flere personer.

8. Hvordan fastgøres produkterne ved udendørs brug på blødt underlag?

Produkterne er ved levering monteret op med barduner. Disse tages i brug, hvis der blæser. Der medfølger også kraftige pløkker til brug på blødt underlag.

9. Hvordan fastgøres produkterne ved udendørs brug på hårdt underlag?

Her kan man med fordel tilkøbe ballastsække, som kan fyldes med sand eller vand. Ellers er stålfundameter, som passer til diameteren på produktet, en løsning.

10. Hvordan med leveringstiden

Normal leveringstid er omkring 4 uger fra godkendt design, alt efter sæson. Vores produkter er ikke lagervarer der blot printes. Ved hvert enkelt produkt printes stoffet, hvorefter det skæres, sys og herefter sammensættes med øvrige enkeltdele. Inden produkterne afsendes fra fabrikken opstilles de i 24-48 timer for kontrol af tæthed. Når det er sagt kan vi oftest trylle hvis du har travlt. Er der tale om vores mest solgte produkter: cafebord, 3 meter søjler og 4x4 eventtelt har vi oftest alle enkeltdele klar og kan levere på kortere tid. Merudgift til ekspres fragt kan forekomme.

11. Hvordan fungerer en ordreproces?

Det starter som regel med, at Michael laver designs, vi designer, til du er tilfreds! Herefter udarbejder Peter et tilbud på de produkter, du ønsker. Efter ordre modtager du en faktura (100% forudbetaling), og efter betaling igangsættes produktionen.